Kikkerter er kompakte kikkerter med stor forstørrelse, der bruges til at observere på store afstande. Hvad skal man ellers vide om dem?
Hvad er en kikkert?
En kikkert med stor forstørrelse. Det bruges til observation på store afstande og til at se detaljer på mellemstore afstande (f.eks. til at observere mål, til sportsskytning eller til jægere, der skal identificere vildt).
Kikkerter er monokulære kikkerter med en forstørrelse på ca. 20 til 80x, afhængigt af det anvendte okular. De bruges altid, når man skal se over store afstande eller observere naturen på store åbne områder. Store vandområder er det klassiske anvendelsesområde. En kikkert er særdeles velegnet til at observere objekter, der bevæger sig ret langsomt, f.eks. svømmende ænder, gæs, dykkerfugle, måger, skarver eller andet vildt. På grund af den store forstørrelse er synsfeltet meget lille.
Til disse formål gør optikken det muligt at se detaljer, som du simpelthen ikke ville kunne se, hvis du brugte en kikkert: Hvor stor er den hvide plet på den (tiende) ydre primærfjer på den store måge, der svømmer i en afstand af 400 eller 500 m? Er det en hvidbrystet måge eller en pontisk måge? Måske stikker den en udstrakt ben ud af vandet for at rense sig, og du kan se, om den er lysegul eller intens gul. Er hovedet ret hvidt eller har det mørke skraveringer? Moderne optik med behandlede linser giver dig mulighed for at løse disse bestemmelsesproblemer, som tidligere var uløselige.
Det smukke ved at observere med en kikkert er også, at man ikke forstyrrer dyrene, fordi man kan holde stor afstand til dem. Det ville være uansvarligt at observere sjældne rovfugle (havørn, kongeørn, vandrefalk) tæt på deres rede, hvis man kun var udstyret med traditionelle kikkerter. På stor afstand (> 1 000 m) forstyrrer man ikke, og man kan alligevel tage del i disse interessante store fugles familieliv, fordi man kan se deres færden til og fra reden i detaljer.
Hvad betyder de numeriske angivelser på kikkerten?
På din kikkert findes der normalt to numeriske angivelser, f.eks. “40×62” eller “15×50”. Den første værdi angiver altid forstørrelsen, og den anden angiver objektivets diameter i millimeter. En kikkert med angivelsen “40 x 62” forstørrer altså 40 gange, og objektivet har en diameter på 62 millimeter. Forstørrelsesfaktoren 40 betyder, at du ser en fugl, der står 40 meter fra dig, som om den stod 1 meter fra dig.
Hvad er de sædvanlige forstørrelser for teleskoper?
- Generelt er 30x den mest almindelige faste forstørrelse, mens de variable forstørrelser ligger i området 15x til 60x.
- En mindre forstørrelse gør det lettere at finde objektet og derefter observeres mere præcist med en stærkere forstørrelse.
Hvad skal jeg være særlig opmærksom på, når jeg køber en kikkert?
Et vigtigt kriterium, når du køber en kikkert, er lysstyrken. Den vigtigste faktor, der angiver lysstyrken på et instrument, er først og fremmest objektivets diameter, dvs. det andet tal, der angives i instrumentets specifikationer. Hvis du bevæger dig udendørs, hvor lysforholdene varierer, bør du vælge en kikkert med en objektivdiameter på mindst 80 mm. Jo større objektivlinsen er, jo mere lys trænger der ind i kikkerten.
Men lysintensiteten afhænger også af kvaliteten af det anvendte glas og behandlingen og især af den forstørrelse, du vælger. Store forstørrelser “forbruger” lys, dvs. jo større forstørrelsesfaktor du har indstillet, jo mørkere bliver billedet.
Hvor meget skal jeg regne med at betale for en god kikkert?
Princippet er det samme som for alle andre præcisionsinstrumenter: Hvis du ønsker at bruge en kikkert af høj kvalitet, skal du ikke tøve med at investere i en kikkert i topklasse, f.eks. fra ZEISS eller Swarovski. Disse kikkerter koster mellem 1.500 og langt over 2.000 euro, men de er lavet til at holde hele livet. Hvis du ved, at du ofte vil bruge din kikkert udendørs under skiftende vejrforhold, er det en god idé ikke at spare på udgifterne, når du køber den.
For begyndere, der endnu ikke ved, om fugleobservation vil blive deres livslange passion, er det tilstrækkeligt at købe et kikkert af middel kvalitet, der også giver fremragende resultater hele dagen, når solen skinner, og resultater, der forbliver gode til tilfredsstillende, når himlen er overskyet. Disse teleskoper findes i prisklasser mellem ca. 200 og 500 euro.
Hvordan, hvornår og hvor ofte du ønsker at bruge teleskopet, er som altid de afgørende kriterier for købet. Sammenlign det med brugen af en bil: En sælger, der kører 100.000 kilometer om året, vil med rette investere mere i sin bil end en person, der kun kører lejlighedsvis og måske vælger en billig bil, der også er teknisk velfungerende og pålidelig, men som måske ikke er det rigtige valg for en person, der kører meget.
Hvilket tilbehør har jeg brug for til min kikkert?
De fleste mennesker kan uden problemer og uden rystelser holde en kikkert med 10x eller 12x forstørrelse i hånden. For en kikkert med en langt større forstørrelse er dette naturligvis ikke et problem. Her har du absolut brug for et stativ, hvorpå du kan montere din kikkert, så den kan bevæges i alle retninger. Om du foretrækker et teknisk mere sofistikeret kuglehoved eller et drejeligt hoved med hældning, er faktisk underordnet. Det bedste er at prøve begge dele og derefter vælge det system, du føler dig mest komfortabel med.
Begge systemer gør det naturligvis muligt at fastlåse kikkerten i den position, du har valgt. Dette er praktisk, hvis du ønsker at observere en interessant fugl i længere tid eller vise den til en person, der ledsager dig (“kig lige i min kikkert, jeg har fået øje på en rødhalset lappedykker!”). I de fleste tilfælde er det nok at bevæge hånden for at låse teleskopet op og derefter vippe eller dreje det igen, f.eks. når vandfuglen pludselig flyver væk eller simpelthen “forsvinder ud af billedet”. Der findes gode metalstativer fra ca. 50 euro. Kuglehoveder eller drejelige hoveder koster mellem 30 og 50 euro.
En anden vigtig parameter er vægten. Træstativer er meget stabile, men tunge. De er især velegnede til fast brug, også i vandet. Metal og især aluminium kombinerer lav vægt med stor stabilitet (vigtigt, når det blæser!). Alle, der bærer kikkert og stativ over lange afstande, vil helt sikkert sætte pris på hvert gram, der spares på vægten. Stativer i kulfiber, som dog er dyrere, er det ultimative i denne henseende.
Hvorfor bruger mange fugleobservatører kikkert ud over kikkert? Er det virkelig nødvendigt at have begge dele?
Nej, kikkertens anvendelsesområde er forskelligt fra kikkertens. Derfor har ambitiøse observatører ofte begge dele med sig. Kikkerten med sit relativt store synsfelt er velegnet til at spejde i luften eller f.eks. til at undersøge skovbrynet eller en vandløb for at se, om der er interessante fugle. Den bruges også til at orientere sig i rummet. Hvis afstandene er små, eller man befinder sig i lukkede landskaber (skov, krat), er kikkert ofte helt tilstrækkelig.
Men hvis man har opdaget et interessant objekt at observere, især i åbne landskaber, kan det være værd at komme tættere på med en kikkert med stor forstørrelse og observere det mere detaljeret.
Kikkerter gør det selvfølgelig også muligt at følge fugle i bevægelse. Men på grund af det mindre synsfelt kræver dette øvelse. Det er ikke særlig let at holde en fugl, der flyver hurtigt, i billedet ved at dreje kikkerten efter den. Jo mere man øver sig, desto større er chancen for at finde en fugl på himlen eller “fryse” en fugl i flugt, da man med tiden bliver fortrolig med mekanismen, som så bliver automatisk (ligesom med en bil: begynderen kigger stadig på gearstangen for at skifte gear og “leder” efter det rigtige gear, mens denne handling er automatisk for den erfarne bilist). Se også vores FAQ om fugleobservation.
Hvad betyder forkortelserne HD og ED på kikkerter?
Kvaliteten af en kikkert afhænger af mange faktorer. Ud over antallet af monterede linser, overfladebehandlinger, linsestøtter, kabinettets materiale og okularernes design er den anvendte glastype en vigtig faktor. Kikkerter af høj kvalitet bruger ofte specialglas, der indeholder fluorid og har særlige brydningsegenskaber. Disse glas er tidskrævende at fremstille og vanskelige at behandle, men giver betydeligt bedre resultater end optik af normalt glas, hvad angår kromatisk korrektion og feltkorrektion.
Kikkerter med almindelige glas har synlige blålige kanter ved en forstørrelse på 30x, mens optik med specialglas generelt giver rene farver op til 60x. Mærker i det øvre prissegment, såsom ZEISS, Swarovski, Leica, Optolyth og Kowa-Prominar, bruger ofte specialglas uden at nævne det. Men i det midterste prissegment tilbyder producenterne Leupold, Omegon, Meopta, Minox, Celestron, Meade, Vixen, Nikon og nogle få andre nu også kikkerter med specialglas.
For at skelne disse modeller fra varianter med normalt glas bruger producenterne ofte forkortelsen HD for High Definition-glas og ED for Extra Low Dispersion-glas. Optik med ED/HD-glas tilbyder en markant bedre kvalitet, men er også betydeligt dyrere.
