Spektrografi og fotometri

Vil du analysere stjerners kemiske sammensætning og spektrallinjer, vælger du et spektroskop. Skal du måle lysstyrke og variationer i lyskurver, er et fotometer rette valg. Til begynder spektrografi anbefales et gitterspektroskop med 1200 linjer/mm, mens fotodioder-baserede fotometre passer til variable stjerner og exoplanet-transitter.

Til brugbar amatør spektrografi af lyssvage objekter bør du have mindst 150-200 mm åbning, da spektret spreder lyset og kræver indsamlingsevne. Fotometri af klare variable stjerner fungerer fra 80 mm, men 130 mm giver bedre signal-støj-forhold. Større blænde forkorter eksponeringstid og forbedrer opløsningen af svage spektrallinjer markant.

Til transit-fotometri bruger du et CCD- eller CMOS-kamera med høj dynamik kombineret med et fotometrisk filtersæt, typisk Johnson-Cousins V og R. Et motoriseret montering med autoguiding sikrer stabile billeder over flere timer. Software som AstroImageJ behandler lyskurverne og afslører de små lysfald på 1-2 procent under en transit.

Opbevar gitteret og optikken i en tør boks med tørremiddel for at undgå dug og støv på diffraktionsgitteret. Rens kun med blæsebold, aldrig med klud. Kalibrering af bølgelængde sker med en neon- eller kviksølv-kalibreringslampe, der giver kendte referencelinjer. Kontrollér spaltejusteringen før hver session for at sikre skarpe, præcise spektrallinjer.