Det er ikke svært at komme i gang, men du skal have en vis viden, hvis du vil have glæde af astronomi på lang sigt. Vores FAQ hjælper dig med at komme i gang.
Ofte stillede spørgsmål inden køb af teleskop
Er det svært at komme i gang med amatørastronomi, eller kan man starte uden forudgående viden?
Svaret på dette spørgsmål er meget klart: Det er nemt at komme i gang. Intet er nemmere end at rette et teleskop mod himlen og kigge. Men hvis du vil have glæde af denne smukke hobby på lang sigt, skal du lære lidt mere om emnet. Før eller når du køber et teleskop, anbefaler vi derfor, at du anskaffer dig en introduktionsbog og et stjernekort, så du kan tilegne dig den grundlæggende viden og finde rundt på himlen.
Hvilket teleskop skal jeg købe?
Det er et godt, men svært spørgsmål, som naturligvis ikke kan besvares med et enkelt svar. Først og fremmest skal du vide, hvad du ønsker at observere. Hvis du for eksempel ønsker at kaste dig ud i observation af den dybe himmel og tilføje svagt lysende galakser, skal du have en optik med en åbning på mindst 200 mm. Det er nemlig først fra denne blænde, at observation af galakser virkelig giver mening. Kun teleskoper tilbyder en sådan blænde til relativt lave priser.
Men hvis du er fan af månen og planeterne, er et astronomisk teleskop, der giver et kontrastrigt billede, det rette valg. Hvis det er vigtigt for dig at få et neutralt billede i farver og med særlig kontrast, bør du måske vælge et apokromatisk ED-teleskop (en særlig form for kikkert), da det selv ved stærk forstørrelse giver et billede med rene farver. Men ud over optikken adskiller teleskoper sig også på nogle andre punkter. Nogle er særligt tunge og stabile, andre er meget lette og velegnede til rejser. Til børn findes der teleskoper, der er særligt nemme at håndtere, og til computerentusiaster er der mulighed for at styre teleskoperne fra pc’en. Du finder yderligere information i disse FAQ og på vores andre informationssider: “Generelle overvejelser ved valg af teleskop”. Vi rådgiver dig gerne personligt, enten hos os eller over telefonen. Ring til os, vi er her for at hjælpe dig!
Hvilke teleskoper er velegnede til børn og unge?
Børn fra 6 år kan begynde at interessere sig for astronomi og kigge på månen, inden de går i seng, med Omegon N 76/300. Dets muligheder er begrænsede, men dette lille teleskop er robust og meget nemt at bruge.
Et let teleskop med en enkel azimutal montering er ikke kun velegnet til børn, men også til unge og voksne, der er begyndere. Her er nogle eksempler:
Hvad skal jeg betale for at få et godt teleskop?
Det afhænger af dine krav. Der findes teleskoper til omkring 60 €. Men hvis du vil have en god start inden for amatørastronomi og ikke blive skuffet, er det en god idé at investere mindst 300 €. Der er stort set ingen øvre grænse: Jo mere du investerer i et teleskop, jo bedre bliver den optiske kvalitet og ydeevne, den mekaniske stabilitet og apparatets levetid.
Teleskoper af mærker, hvis priser overstiger 1.000 €, er for det meste lavet til at holde i mange år. Der findes selvfølgelig helt fine teleskoper til lavere priser, men hvis man ønsker en upåklagelig mekanisk kvalitet og optisk ydeevne, er det bedre at investere lidt mere.
Hvilket teleskop er bedst egnet til rejser?
Når man rejser, støder man ofte på problemet med begrænset plads til bagage. Det er derfor en god idé at vælge et mindre teleskop, så det også kan være i flybagagen, hvis det er nødvendigt. Celestron NexStar SE eller Meade ETX er for eksempel anbefalelsesværdige til dette formål. Hvis du ikke lægger vægt på computerstyring, vil en Travelmax Maksutov fra Skywatcher give dig fuld tilfredshed.
Ofte stillede spørgsmål om observation med teleskoper
Hvad kan jeg observere med et teleskop, og hvad kan jeg ikke?
Der er nogle forskelle, der afhænger af teleskopets størrelse og dermed også dets ydeevne.
Månen
Teleskopet viser dig utallige kratere, nogle gange med små bjerge i midten, dvs. strukturer, der minder om udkastninger i forbindelse med kraterets dannelse.
Planeterne
Den største planet i vores solsystem er Jupiter. Den er meget spændende at observere. Du kan se de fire store galileiske måner, der sammen med Jupiter ligner et lille solsystem. Der er også synlige skystrukturer, der ændrer sig konstant. Man kan også se den store røde plet, som er en cyklon på Jupiter med en længde på 40.000 km. Hvad angår Saturn, kan man se den store ring, Cassini-delingen, ækvatorbåndene og undertiden hvide skyer. Ud over nogle mindre måner kan man også se den største måne i vores solsystem: Saturns måne Titan.
Hvad angår Venus, kan man observere faserne, da Venus fra vores perspektiv kun er delvist oplyst af Solen.
Den dybe himmel
Man kan også observere objekter, der er længere væk end vores solsystem. Det drejer sig for eksempel om planetariske tåger som Ring-tågen i Lyren (2.000 lysår væk), kugleformede stjernehobe, der undertiden indeholder 1 million stjerner, f.eks. M13 (ca. 30.000 lysår væk), galakser (stjernesystemer som vores Mælkevej), f.eks. Andromeda-galaksen (2,5 millioner lysår væk). Du kan også observere emissionsnebuloer, hvor stjerner fødes, for eksempel Orion-nebuloen, ca. 1.500 lysår væk.
Det er selvfølgelig umuligt at opregne alt, hvad man kan se med teleskoper. Mulighederne er praktisk talt ubegrænsede, ligesom universet selv.
Vi ønsker dog at undgå, at du bliver skuffet: Emballagen til små teleskoper er undertiden prydet med smukke farvebilleder taget af Hubble-teleskopet. Man kan dog ikke se objekterne, som de er afbildet, især fordi det er astrofotos taget med en ret lang eksponeringstid (flere minutter). Med et godt teleskop og det rette tilbehør kan du dog selv tage næsten lige så smukke billeder.
Hvilket tilbehør har jeg brug for?
Det nødvendige tilbehør afhænger blandt andet af, hvad man ønsker at observere. Men i princippet er det en god idé at starte med at vælge de rigtige okularer . De fleste teleskoper har som standardudstyr to okularer, der giver mulighed for forskellige forstørrelser. Det kan ikke skade at give sig selv lidt mere spillerum ved at anskaffe ekstra okularer.
Det er for eksempel en god idé at kunne observere med lav forstørrelse, middel forstørrelse og høj forstørrelse. Men finere gradueringer er også nyttige. Observation af planeter bliver for eksempel rigtig interessant fra en forstørrelse på 150x. Derimod giver objekter i det fjerne univers ofte meget smukke observationer allerede ved lave forstørrelser.
Bemærk : Jo mindre okularernes brændvidde er, jo større er forstørrelsen! Men afhængigt af teleskopet er der kun en fornuftig maksimal forstørrelse.
Ud over okularer er det for eksempel fornuftigt at bruge et månefilter eller farvede filtre for at øge kontrasten på planeterne. Hvis du også ønsker at dyrke astronomi om dagen, anbefaler vi et solfilter, der placeres foran objektivet. Baaders solfilterfolie er det bedste valg her.
Barlow-linser øger teleskopets brændvidde med en faktor 2 eller 3. Hvis du bruger en 2x Barlow-linse sammen med et okular, fordobler du forstørrelsen. Hvis du f.eks. bruger et okular, der giver en forstørrelse på 50x på dit teleskop, opnår du med Barlow-linsen og okularet en forstørrelse på 100x. Dette sparer dig for at købe ekstra okularer, men efter vores mening er det stadig et kompromis. Individuelle okularer giver en bedre billedkvalitet.
Overvejer du også at bruge dit teleskop til jordobservationer? I så fald tilbyder vi dig opretterlinser. Et teleskop viser altid et spejlvendt billede. Når du observerer himlen, er det ligegyldigt, om billedet er spejlvendt eller ej. Det samme gælder ikke for jordobservation. Retningskorrigerende linser vender billedet, så det vises korrekt.
Hvis du vil begynde at fotografere stjerner, skal du anskaffe det nødvendige tilbehør. Det nemmeste er at bruge et almindeligt kompakt digitalkamera og en universaladapter til kameraer. Du får dog endnu bedre resultater med digitale eller analoge spejlreflekskameraer. Til dette formål kan vi tilbyde forskellige adaptere og såkaldte T-ringe, afhængigt af din kameratype.
Hvordan foretager man de rigtige observationer?
Jeg vil gerne observere galakser, men også være rustet til at observere planeter. Hvilken type teleskop skal jeg købe?
Galakser kræver under alle omstændigheder et teleskop med en åbning på 200 mm eller mere, da det efter vores mening først er fra denne åbning, at observation af galakser bliver interessant. En sådan optik er selvfølgelig også velegnet til planeter.
Det er ligegyldigt, om du vælger et Newton-, Maksutov- eller Schmidt-Cassegrain-teleskop. Med samme budget giver Newton-spejlteleskoper dog den største blændeåbning.
Jeg vil også gerne foretage jordobservationer om dagen. Er det muligt?
Ja, alle teleskoper kan også bruges til jordobservationer. Men da et teleskop genererer et spejlvendt billede, har du brug for en optik, der viser objektet ret op og ned og på kanten. I tilfælde af et Newton-teleskop har du brug for en retningslinse til dette formål. Hvis du har en kikkert, er det bedst at bruge en Amici-vinkelretter på 45° eller 90°.
Hvordan kan jeg observere solen i mit teleskop?
For at observere solen skal du have et solfilter, som skal placeres foran objektivet. Solfiltre fås som folie eller i glas. Når filteret er placeret foran objektivet, lader det kun en ubetydelig og ufarlig del af sollyset trænge ind i teleskopet. På den måde kan du observere solen uden fare. Vi fraråder på det kraftigste solfiltre, der placeres foran okularet (som du ikke finder hos os), da de kan være farlige.
Advarsel : Kig aldrig direkte ind i teleskopet uden et solfilter placeret foran objektivet!
Hvad giver farvede filtre?
Farvede filtre forstærker kontrasterne, når man observerer planeterne. Med de rigtige filtre kan man se detaljer på overfladerne, som ellers kun er svagt synlige eller slet ikke synlige. Vi står til rådighed for at fortælle dig, hvilke filtre du har brug for, og til hvilket formål. Producenten Omegon tilbyder et sæt farvede filtre, som vi kan anbefale. Sættet indeholder seks forskellige farvede filtre til en optimal pris/ydelsesforhold. Interne tests har vist, at disse filtre er af fremragende optisk kvalitet, og at udvalget er meget velegnet til at øge kontrasterne på de mest forskelligartede planeter.
Jeg har købt et filter. Hvordan skal jeg montere det?
Filtrene placeres ikke foran øjet, men skrues fast på teleskopet, på okularernes forkromede kant.
Er zoomokularer velegnede til observation?
Zoomokularer er velegnede til observation af solen på et H-Alpha-system og til natobservation, f.eks. på teleskoper.
Til astronomisk observation kan de kun være et kompromis. Ved stærk forstørrelse mindskes det synlige synsfelt enormt, måske til 40-45° rest. Kun brændvidden på faste okularer kan beregnes optimalt og dermed give et perfekt billede.
Inde i zoomokularer flyttes en gruppe linser, hvilket nødvendigvis betyder, at disse linser ikke længere kan være i den ideelle position inden for dette optiske system. Linsernes form, hvad angår afstanden til de andre linser, er ikke optimal.
I praksis betyder dette et tab af kontrast og skarphed i kanterne. Når man observerer stjerner, er dette en ulempe. Når man observerer store objekter eller stjernefelter, har dette derimod kun ringe eller ingen betydning.
Hyppige problemer med teleskoper
Jeg kan ikke se noget, når jeg kigger i mit teleskop: hvad er det, jeg overser?
Begyndere bliver ofte skuffede, når de kigger i deres teleskop for første gang. Dette skyldes oftest uklare forventninger eller det faktum, at de ikke kan finde de objekter, de vil observere.
Vær ikke bekymret. Oftest kan problemet hurtigt løses. Vi har udarbejdet en lille tjekliste til dette formål.
Tjekliste:
- Teleskopet kan kun bruges til at observere stjerner om natten og udendørs. Det er ikke muligt at observere inde i huset eller om dagen.
- For at observere skal du fjerne teleskopets kappe og sætte et okular på. Har du fjernet både den lille og den store kappe? Hvis ikke, kommer der ikke noget lys ind i teleskopet, og alt ser sort ud.
- Har du indstillet teleskopet og søgeren korrekt i forhold til hinanden? Hvis ikke, kan det være, at du kigger på et område af himlen, hvor der ikke er noget at observere. Det bedste er at rette søgeren mod et objekt i horisonten, f.eks. en skorsten eller et kirketårn.
- Start altid med lav forstørrelse, indstil billedets skarphed og øg gradvist forstørrelsen. Du opnår ikke noget godt, hvis du bruger en høj forstørrelse fra starten. Dette kan også være årsagen til et sort billede.
- Er du sikker på, at du har indstillet skarpheden på okularholderen? Hvis der ikke er fokuseret på de objekter, der skal observeres, kan dette også forklare det sorte billede, du ser.
- Er teleskopet justeret? Spejlene kan blive forskudt under transport. Hvis de er blevet for forskudt, vil teleskopet vise et billede af dårlig kvalitet ved stærk forstørrelse.
- Har du ladet teleskopet køle af længe nok udenfor? Spejlet og røret skal tilpasse sig omgivelsestemperaturen (akklimatisere sig), ellers vil apparatet ikke vise billeder af god kvalitet.
- Hvad har du observeret? Uanset om det er ved høj eller lav forstørrelse, ændrer stjernerne ikke udseende. Det er objekter som planeter og tåger, der er interessante.
- Er forstørrelsen ikke for høj til det objekt, du observerer? Hvis du f.eks. observerer en svag galakse med en forstørrelse på 300x, er det meget sandsynligt, at billedet vil være sort. Hvert objekt har sin egen forstørrelse. Brug en mindre forstørrelse og prøv igen! Prøv med Månen. Det er det lyseste objekt, og det giver dig mulighed for at teste alle forstørrelser perfekt.
Det er en god idé at informere sig samme dag om, hvad man bedst kan observere, hvornår, hvor og hvordan. Til dette formål er en almanak, som f.eks. “L’Année Céleste”, uundværlig.
- Vi anbefaler også, at du læser brugsanvisningen til dit apparat grundigt igennem!
- Vælg månen som det første objekt, du vil prøve. Den er nemmest at finde, og den første vellykkede observation løser allerede mange af de problemer, som begyndere støder på.
Råd: I starten kan du søge råd hos et observatorium eller en astronomiklub. I Frankrig er der mange observatorier, der gerne byder dig velkommen! Her finder du erfarne amatørastronomer, der sikkert har gjort lignende erfaringer som dig, da de startede. Og der er sikkert også en astronomiklub i nærheden af dig. Besøg i den forbindelse hjemmesiden for Association Française d’Astronomie.
Ved stærk forstørrelse ser jeg Månen og planeterne helt slørede. Er der noget galt med teleskopet?
Generelt er opløsningen af astronomiske objekter ikke begrænset af optikken, men af “seeing”. Astronomer kalder den atmosfæriske turbulens, der slører det observerede objekt, for “seeing”. Nætter, hvor stjernerne glimter kraftigt, forstærker teleskopet dette glimten. Nætter, hvor man kan bruge stærk forstørrelse, er sjældne. Desuden har afstanden til horisonten indflydelse på atmosfærisk turbulens. Hvis det observerede objekt befinder sig tæt på horisonten, skal blikket passere gennem et stort luftvolumen, hvilket forringer billedkvaliteten. Mod zenit er den vej, lyset passerer gennem atmosfæren, derimod kortere, og man kan bruge stærkere forstørrelser. Den gyldne regel er følgende: For at observere Månen og planeterne skal deres afstand til horisonten være mindst 40 grader.
Dette store luftvolumen i retning af horisonten er en af grundene til, at kikkerter, der er beregnet til at observere naturen om dagen, skal bruges med en forstørrelse på maksimalt 50x.
Bemærk, at man ikke skal observere gennem et vindue med et teleskop. Teleskopets optiske overflade er behandlet med langt større præcision end overfladen på et vinduesglas. Derfor kan intet teleskop yde sit fulde potentiale, hvis man observerer gennem et vindue. Brug kun dit apparat udendørs, efter at det er kølet tilstrækkeligt af. Luftturbulenser i nærheden af vinduer, tage eller varme bygninger forringer billedkvaliteten betydeligt ved stærk forstørrelse!
Hvis du er i tvivl om dit teleskops ydeevne, kan du teste det på dobbeltstjerner. Kontrasten er her så stor, at der er mulighed for stærk forstørrelse, selv under dårlige forhold. Desuden findes der næsten altid et interessant objekt tæt på zenit.
Du finder en liste over ambitiøse objekter på følgende adresser:
- /
- /
Ser Månen kedelig ud i teleskopet?
Månen er et meget interessant objekt at tage sine første skridt i stjernehimlen med. Den kan ses perfekt med ethvert teleskop. Det kan dog ikke gøres når som helst. For at kunne skelne konturerne på Månen er der brug for stærke kontraster. Skyggerne under halvmånefasen er ideelle. Ved fuldmåne er der ingen skygger på Månen, og billedet fremstår kedeligt og kontrastfattigt.
Jeg vil gerne tage astrofotos. Hvad har jeg brug for til det?
Den nemmeste måde at lave astrofotografi på er at tilføje et kamera. Du kan så fotografere stjernehimlen med et kameraobjektiv. Du behøver næsten intet andet end en præcisionsmontering og, til objektiver med stor brændvidde, et okular med net til at kontrollere sporing. Din montering skal selvfølgelig være udstyret med motoriseret sporing.
Med et pc-okular kan du bringe månen og planeterne direkte ind på din pc-skærm og gemme billederne. Hvis du ikke har en pc, eller hvis du foretrækker at overføre billederne til dit videokamera eller din tv, skal du bruge et tv-okular.
Webcam er et meget populært redskab til at tage astrofotos. Det bruges især til at fotografere vores planeter og månen. Du skal dog have en pc eller bærbar computer i nærheden af teleskopet for at kunne overføre billederne direkte. Omegon CCD Solar System Imager er meget velegnet. Den er udstyret med en ægte CCD-sensor og ikke, som andre kameraer, en CMOS-sensor. Den er særligt velegnet til astro-applikationer. Den kan tilsluttes teleskopet via en 1,25″-adapter. Vi anbefaler, at du også bruger en Barlow-linse, som giver dig mulighed for at forlænge teleskopets brændvidde og dermed øge reproduktionsskalaen for planeterne.
En anden mulighed er Brightstar Mammut CCD L429, som er et ægte astronomisk kamera. En højfølsom sensor og termoelektrisk køling gør det muligt efter en kort indkøringstid at tage smukke billeder af den dybe himmel, som for år tilbage var forbeholdt professionelle.
- Hvis du har et kompakt digitalkamera, kan du tilslutte det til dit teleskop ved hjælp af en universaladapter til kameraer.
- Hvis du har et spejlreflekskamera, kan du tilslutte det direkte til teleskopet ved hjælp af en kameraadapter og en passende T-ring.
- For at fotografere planeterne skal du bruge en projektionsadapter, hvor du indsætter et okular for at projicere planeten på billedet.
Kontakt os for at få grundig rådgivning om astrofotografering.
Skal jeg bruge en Barlow-linse eller passende okularer til forstørrelse?
Efter vores mening er der intet, der kan måle sig med ydeevnen af et godt okular. En Barlow-linse er nemlig altid en ekstra optisk komponent, hvor der kan opstå refleksioner, der kan forringe billedkvaliteten. Når det er sagt, er en Barlow-linse naturligvis praktisk. Til fotografering med webcam er den praktisk talt uundværlig, da den giver dig mulighed for at forlænge teleskopets brændvidde og dermed øge planetens gengivelsesforhold.
I stedet for at se det jordiske objekt, jeg har rettet teleskopet mod, i okularet, ser jeg kun det sekundære spejl.
Der kan være to årsager til dette. Enten har du ikke sat et okular i okularholderen, eller også er afstanden mellem øjet og okularet for stor. Sæt okularet med den maksimale brændvidde i okularholderen, og bring øjet i en position, hvor det kun er en millimeter fra okularets linse. Det sekundære spejl forsvinder derefter. Hvis du trods fokusering kun ser en lys eller mørk overflade uden struktur, betyder det, at teleskopet er rettet mod et sted, hvor der ikke er noget.
Grundlæggende viden om teleskoper
Hvad består et teleskop af?
Et teleskop består af optik, montering, stativ og okularer. Her fortæller vi dig mere om de forskellige komponenter. De vigtigste forskelle ligger i konstruktionstypen: Man skelner især mellem teleskoper med linse (refraktorer eller kikkerter) og teleskoper med spejl (reflektorer) . Disse to konstruktionstyper kan igen opdeles i forskellige undertyper.
Spejlteleskop eller kikkert? Schmidt-Cassegrain eller Maksutov? Enhver, der stiller sig disse svære spørgsmål inden køb af et teleskop, vil gerne kende fordele og ulemper ved de forskellige konstruktionstyper.
Refraktoren eller kikkerten er et teleskop med linser
- Fraunhofer-akromat: klassisk kikkertprincip, men med kromatiske aberrationer.
- Apochromat ED: kikkert med to eller tre linser, med en ED-linse, der reducerer de fleste kromatiske aberrationer og giver maksimal kontrast. Blandt disse kikkerter findes også optikker med tre linser, der er meget velkorrigerede med hensyn til kromatiske aberrationer og krumninger i synsfeltet, og som derfor er meget velegnede til astrofotografering.
Reflektoren er et spejlteleskop
- Newton-teleskop: klassisk teleskop opfundet af Isaac Newton, bestående af et primært spejl og et sekundært spejl. Et enkelt system, der har bevist sit værd.
- Maksutov-Cassegrain: system bestående af et primært spejl og et sekundært spejl samt en meniskformet korrigerende linse.
- Schmidt-Cassegrain: ligner Maksutov, men den korrigerende linse er erstattet af en Schmidt-plade placeret foran optikken for at korrigere sfærisk aberration.
Optiske egenskaber såsom objektivåbning og brændvidde: jo større teleskopets objektivåbning er, jo mere lys indsamler teleskopet. Denne egenskab er oftest vigtigere end brændvidden, som bestemmer teleskopets forstørrelseskapacitet.
Et godt teleskop giver et meget flot billede med stor kontrast. Der er ingen komponenter i den optiske bane, der kan føre til vignettering og tab af lys (som det er tilfældet med spejlteleskopet). Der opstår ingen diffraktionshaler, og de åbne stjernehobe er nålefint og meget æstetiske. På den anden side fremstilles disse teleskoper generelt kun i små diametre, da de ellers ville være meget uhåndterlige og også dyre. Desuden har mange teleskoper med kort brændvidde kromatiske aberrationer.
Reflektorer fremstilles derimod i meget store diametre og indsamler dermed enormt meget lys. Dette er vigtigt, for eksempel til observation af den dybe himmel. En sammenligning mellem en kikkert og en reflektor med samme åbning viser, at reflektoren generelt er mere økonomisk.
Montagetype: Her skelnes mellem astronomisk montering (ækvatorial eller parallaktisk) og enkel montering (azimutal). Den første anbefales til de fleste observationer, da den gør det muligt for teleskopet at kompensere for Jordens rotation og holde de observerede himmellegemer i synsfeltet ved at dreje på en enkelt knap. Azimutmonteringen er derimod enklere i sin konstruktion og anvendelse, den er lettere at transportere og er især velegnet til observation af naturen om dagen.
Nogle teleskoper er desuden udstyret med en GoTo-funktion, der ofte gør det meget nemt at pege automatisk på tusindvis af himmellegemer, der er gemt i en integreret processor, ved blot at trykke på en knap.
Kan jeg styre mit teleskop via min pc?
Hvis dit teleskop er udstyret med en GoTo-funktion, kan det også styres via en ekstern pc. Vi fraråder dog generelt denne betjeningsmåde til begyndere. I princippet har betjeningspanelet allerede alle pc’ens betjeningsfunktioner. For begyndere er det vigtigere først at forstå, hvordan betjeningspanelet fungerer, og at lære teleskopets grundlæggende funktioner at kende.
Her er nogle tips til dem, der ønsker at bruge en pc-styring:
Tilslutningen af pc-styringen sker som regel via et RJ45-stik (teleskopsiden) og et RS232-stik (pc-siden). RJ45-stikket sættes ikke i teleskopet, men i fjernbetjeningen. Celestron og Skywatcher leverer kablet sammen med mange af deres GoTo-monteringer.
Hvis din computer ikke har en RS-232-port, kan du bruge en USB-til-RS-232-adapter. Denne adapter passer også til Skywatcher-enheder. Hvad angår softwaren, kan du bruge forskellige stjernekortprogrammer, f.eks. Redshift eller freewareprogrammet ‘Cartes du Ciel’. Producenterne tilbyder også deres egne programmer. Meades software hedder Autostar og Celestrons Nexremote.
Vi bliver nogle gange kontaktet, fordi forbindelsen mellem pc’en og håndkontrollen ikke fungerer. Oftest ligger årsagen i pc’en og RS232-USB-adapteren. Vi anbefaler at tildele RS232-USB-adapteren en anden COM-port i enhedshåndteringen og derefter genstarte pc’en. Efter genstart skal du kontrollere i enhedshåndteringen, at COM-porten er blevet ændret, og også rette det i styringssoftwaren. Hvis det stadig ikke er muligt at oprette forbindelse, anbefaler vi at udskifte driveren til RS232-USB-adapteren med en original Prolific-driver. Hvis du vil undgå de hyppige problemer med RS232-USB-adapteren, anbefaler vi at arbejde trådløst. Omegon SkyFi Wireless-Lan-adapteren fungerer med iPhone, iPad eller pc.
I princippet fungerer teleskopstyringen med alle nyere versioner af Windows, hvis USB-RS232-adapteren har en passende driver. Hvis styringssoftwaren fra Meade eller Celestron kun er beregnet til en ældre version af operativsystemet, kan man bruge kompatibilitetsfunktionen. Alternativt har de fleste standard planetariumsprogrammer en passende grænseflade.
Hvis du trods disse råd ikke kan oprette forbindelse mellem dit teleskop og din computer, er det et problem, som producenten bedst kan hjælpe dig med direkte. Du finder kontaktadresserne under Teknisk support.
Der findes fuldt udstyrede teleskoper med GoTo-funktion. På den måde kan man nærme sig stort set ethvert objekt via den medfølgende lille computer. Her finder du et udvalg af teleskoper med denne teknologi! Nogle teleskoper tilbyder også muligheden for at forbinde teleskopet til pc’en via en grænseflade. I så fald skal man have et program (eller driver), der understøtter denne funktion på teleskopet. Et eksempel er programmet Starry Night.
Hvad giver en motor til mit teleskop mig?
Mange teleskoper, der er udstyret med en ekvatorialmontering, leveres uden motor. Når man har rettet teleskopet mod polarstjernen og peget på et objekt, skal man dreje hjulet på den rektascensionale akse for at kompensere for Jordens rotation og sikre, at objektet forbliver i midten af synsfeltet. Men hvis man observerer i lang tid, vil man opdage, at dette kan være meget besværligt i længden. En motor kan spare dig for dette arbejde og give dig mulighed for at koncentrere dig fuldt ud om din observation.
